Fiks IT
5 bekymringer ved at vælge
IT-outsourcing
Der kan være mange bekymringer, når man overvejer at outsource sine IT-løsninger. Vi har fundet 5 bekymringer, vi hører ofte, og manet dem til jorden for dig. Velbekomme.
Bekymring 1:
“Det er en lang og tidskrævende proces at skifte IT-leverandør”
Dette er ikke fakta, men en myte. Det er ikke nær så tidskrævende, som man skulle tro. Oftest begynder det med, at man har et indledende møde med os. Derefter får man tilsendt et tilbud. Er der behov for at få afklaret spørgsmål eller andet i forbindelse med dette, tager vi et opfølgende møde. Vi har i gennemsnit to møder med nye kunder, inden vi sætter i gang. Første møde afdækker behovet, andet møde snakker man om tilbuddet og eventuelt med en af vores eksperter. Disse to møder vil altid være gratis, også selvom der er en ekspert med ude.
Bekymring 2:
“Mine ansatte skal have mange nye vaner”
Dette er også en myte. Oftest vil der være nogle ganske få ting som dine ansatte skal lære. Det kan fx være, hvis I skifter fra en mail-udbyder til en anden. Det vil være ganske små ting, da vi altid forsøger at lave din nye løsning så tæt som muligt på det du allerede har, så du er kørende, når din nye IT-løsning bliver sat i gang.
Bekymring 3:
“Der vil altid være lang nedetid, så jeg og mine ansatte ikke kan arbejde”
Det er også en myte. Det kan faktisk gøres helt smertefrit hen over en weekend. Den førstkommende hverdag, efter din nye løsning er i luften, vil vi være til stede ude hos dig i din virksomhed for at hjælpe med de små ting, der kan være. Altså: Der er ingen nedetid. Vi laver en spejling af din eksisterende løsning. Så det eneste du oplever, er at du får et nyt nummer at ringe til, når du skal bruge support.
Bekymring 4:
“Det tager lang tid, fra man takker ja til et tilbud om IT-outsourcing, til man er kørende”
Endnu en myte. Er det en hastesag, kan det gøres i løbet af 12 timer, hvis vi har de rigtige adgange hurtigt. Er det et projekt vi har bedre tid til, tager det fra 14 dage til en måned, og så har du en ny IT-løsning. Helt smertefrit.
Bekymring 5:
“Det kræver meget tid af mig og mine ansatte”
Den femte og sidste myte, for det eneste det kræver af dig og dine ansatte er de indledende møder. Ingen skal forstyrres, og det er vigtigt for os, at du og dine ansatte kan arbejde uden afbrydelser under hele processen.
Så hvis du gerne vil ligne ham herunder… ⤵

…Er et skift af IT-partner den rette vej for dig. Nu ved du nemlig præcis hvor nemt, det kan forløbe. Du er altid mere end velkommen til at kontakte mig for et uforpligtende møde, så du kan høre om, hvor nemt det er for dig at skifte IT-partner eller påbegynde IT-outsourcing.
